top of page
Accounting

Fakturering og debitorstyring

Har du styr på dine debitorer? Vi kan varetage debitorstyring for dig ved at hjælpe med fakturering og holde styr på dine tilgodehavende ved debitorerne.

Fakturering

Det er som udgangspunkt bedst, hvis du selv kan fakturere, men giver du os et godt faktureringsgrundlag, påtager vi os gerne faktureringen for dig.

Det er vigtig for likviditeten, at der bliver faktureret løbende og så snart det er muligt. Vi udsteder salgsfakturaerne på dine vegne og sender dem elektronisk til dine kunder.

Vi kan også hjælpe med elektroniske fakturaer til det offentlige (EAN).

Hvis du kører med lagerstyring, kan vi oprette varenumre. Ligeledes kan vi opdatere og vedligeholde dit lagerkartotek med lagerværdier.

Debitorstyring

Vi varetager gerne at styre dit debitorbogholderi med løbende registreringer. Dermed har du altid overblik over dine tilgodehavender.

Vi sørger for registrering af indbetalinger. Rykkerprocedurer med renteberegninger udfører vi efter nærmere aftale med dig. Selv virksomheder med god indtjening kan komme i store vanskeligheder, hvis der ikke er tilstrækkelig likviditet. Derfor er det vigtigt at få faktureret, så snart det er muligt. Ligeledes er det vigtigt at få rykket kunderne, når indbetalingerne udebliver.

Står du i en situation med større likviditetsmæssige udfordringer, kan vi tilbyde at lave likviditetsbudgetter over en kortere eller længere periode. Likviditetsbudgetter er et godt økonomistyringsredskab, når likviditeten er stram.

Sådan kommer du i gang

Det er helt uforpligtende at kontakte os omkring dine udfordringer. Vi er altid parate til at lytte og vejlede dig – det kræver blot du beslutter dig for at få værdiskabende regnskabsservice og frigivet tid i din virksomhed.

footer-billede.jpg
bottom of page